FAQ

I vores dagligdag er det ofte de samme spørgsmål, vi møder. Her har du mulighed for at læse om nogle af de væsentligste emner. Har du selv nogle spørgsmål, som du ønsker svar på, så skriv til pianoteket@pianoteket.dk - eller mød os på vores supportlinie!

Hvor tit bør et piano stemmes?

Vi anbefaler, at pianoet stemmes minimum 1 gang årligt. Dette er i de fleste tilfælde tilstrækkeligt til at holde instrumentet stabilt i kammertonen (A4=440hz). Jo mere instrumentet bruges, desto oftere bør det dog stemmes, ligesom ældre instrumenter heller ikke altid kan nøjes med ét årligt eftersyn.

I løbet af året gennemløber den relavtive luftfugtighed en cyklus som følger vejret. Som oftest er det fugtigt om sommeren og tørt om vinteren. Da et piano for en stor dels vedkommende er fremstillet af træ, betyder det, at klaverets toneleje stiger om sommeren, når træet udvider sig, og falder om vinteren, når det er tørt. Det er således optimalt at få stemt ret præcist hver 12. måned, så pianostemmeren skal flytte klaverets toneleje så lidt som muligt. Dermed bliver stemningen mest stabil.

Kan et klaver placeres ved en ydervæg? (-og lidt om indeklimaet generelt)

Myten om, at et klaver ikke må placeres mod en ydervæg, er efter dagens isoleringskrav noget overdrevet, men man kan derimod godt forstå, at klaverer, som i gamle dage var placeret på en enkeltstensmur i "stadsestuen", hvor der kun blev fyret til højtiderne, har været udsatte. 

Tør luft er uden tvivl det, der er til størst skade for instrumenterne. Værst er det for ældre instrumenter, som ikke er bygget til den meget tørre centralvarme og de høje temperaturer, man har i dag. Nyere instrumenter kan i de fleste tilfælde bedre tåle det, da træet i dag bliver tørret meget mere omhyggeligt, før der bygges instrumenter af det, ligesom brugen af lamineret træ er udbredt.

Når et klaver eller flygel står i en stue, hvor luften er for tør, udtørrer træet efterhånden og revner opstår. Hvis sangbunden (instrumentets bagside, som forstærker tonen) slår revner, vil klangen blive mat og uren. I mange tilfælde opstår der også klirren og raslen ved bestemte toner. Udtørres stemmestokken (det stykke træ hvori stemmenaglerne er placeret) vil naglerne gå løse, og instrumentet vil derfor ikke kunne holde stemning.

Man skal derfor være ekstra opmærksom, hvis man placerer instrumentet på gulvvarme, der stiger op gennem instrumentet, eller i nærheden af ekstra tørre varmekilder som eksempelvis brændeovne. Det skal dog understreges, at vi kun sjældent oplever problemer, og at når vi gør det, er det oftest ældre instrumenter, der har været udsat for ekstreme påvirkninger. Skulle du alligevel være bekymret for påvirkningen af gulvvarme, kan vi tilbyde specielle varmehæmmende tæpper, til at lægge under instrumentet.

Fugtighed kan også gøre stor skade. Strenge, stemmenagler og andre stål- og jerndele ruster. Træet opsuger vand, så de små bevægelige dele i mekanikken går trægt, eller i værste tilfælde sætter sig helt fast. Filten på hammerhovederne mister sin elasticitet, hvorefter tonen bliver hård og uskøn i klangen.

Det bedste klima for et instrument er, når hygrometeret viser ca. 60% relativ fugtighed i luften. Hvis den relative fugtighed er 40% eller derunder, bør luften tilføres fugtighed. Det gamle råd om at placere en skål med vand inde i klaveret bør man undgå. Det har ingen reel virkning, men kan gøre skade hvis det vælter.

Hvis den relative fugtighed i luften konstant er 70% eller højere, hvilket kan ske i nyere, meget tætte huse, er det vigtigt at lufte ud, men husk at undgå direkte træk på instrumentet. Dette forårsager pludselige udsving, som påvirker stemningen

Hvis vi konstaterer problemer med indeklimaet i forhold til instrumentet, findes der i dag en effektiv løsning, idet det er muligt at installere et anlæg som regulerer klimaet "lokalt" i instrumentet. Læs om Dampp Chaser her.

Er man i sikker havn, når bare klaveret har jernramme?

NEJ! Pianoproducenterne har benyttet jernrammer til at forstærke pianoer og flygler siden 1853, så salgsargumentet omkring "klaver med jernramme" må siges at være temmelig slidt. Ind imellem møder man begrebet "dobbelt jernramme"...der må så være tale om 2 instrumenter....

Mange andre faktorer spiller ind, før et klaver kan spille - læs herunder

Kan man starte med et gammelt klaver, når man skal lære at spille?

Det kan man for så vidt godt. Det vigtige i den forbindelse er hvilken stand klaveret er i. Det er der selvsagt stor forskel på, idet mange gamle klaverer er produceret før 1. verdenskrig hvor boligstandarden bestemt ikke var, hvad den er i dag. På de snart 100 år der er gået, er der selvfølgelig også stor forskel på, hvor meget instrumenterne har været brugt og hvor slidt det dermed er.

Hvis klaveret er i for dårlig stand, kan det i grelle tilfælde ligefrem være svært at vide, om man spiller den rigtige tone, men selv om klaveret kan holde stemning, er det også vigtigt at mekanikken virker ordentligt, da det ellers bliver svært at styre instrumentet, når man spiller.

Hvis instrumentet ikke er i orden, kan det betyde, at eleven taber lysten på trods af sit talent - simpelthen fordi han/hun er sat på en umulig opgave. Vi tilbyder derfor uvildigt at vurdere instrumentet før du køber det. Det koster typisk 1.500 kr. inkl.vores transportudgifter og moms.

Et andet godt alternativ er, at leje et nyt/nyere klaver. På den måde kan du prøve af om klaverspil er noget for dig uden på forhånd at investere store summer.

Akustisk klaver/digital klaver - hvad skal jeg vælge?

De to typer instrumenter dækker nemlig vidt forskellige behov. Sådan virker de:

Det akustiske klaver:

Når tangenten trykkes ned, aktiveres klaverets mekanik, således at et hammerhoved rammer en streng, som bringes i svingninger. Kvaliteten af den tone som frembringes af klaveret/flyglet afhænger blandt andet af instrumentets konstruktion, materialernes kvalitet og instrumentets stand. 

Et akustisk instrument kan i princippet frembringe uendeligt mange tonestyrker og klangudtryk, idet tonen i instrumentet udvikler sig afhængigt af anslagets styrke og karakter. Pianisten har altså gennem sin tekniske formåen (balancen i underarmen og kontrollen og styrken i fingrene) en afgørende indflydelse på tonedannelsen og dermed på hvordan musikken bringes til live og udtrykkes.

Det digitale klaver:

Når tangenten aktiveres, aktiveres en kontakt, som udløser en digital optaget klaverlyd (sampling). Tangenten er forsynet med en kontravægt, som skal illudere vægten fra det akustiske klavers mekanik. Tonestyrken reguleres ved at klaveret måler anslagets hastighed og omsætter dette til et forudbestemt styrketrin. Tonen udvikler sig typisk kun styrkemæssigt, men ikke karaktermæssigt. Der er altså ikke mulighed for at udtrykke om man spiller pianisimo (lavt) f. eks. fordi man er ked af det, eller i et romantisk lune. (Dur og mol er ikke absolutte musikalske udtryk.)

Af ovenstående kan man sammenfatte:

Som nybegynder kan man godt starte med et digitalpiano, men da man stort set ingen indflydelse har på klangdannelsen, er det ikke muligt at opøve en teknik der indeholder flere varianter end el-klaveret har indbygget. Det svarer til at skulle lære at male med oliefarver og kun have 3-4 sprittusher til sin rådighed - umuligt at blande nuancerne.

Når du har nået et vist niveau og skal videre i din musikalske udvikling, bør du vælge et akustisk klaver - hvor dyrt det skal være, afhænger af hvor dygtig du er til at spille. Jo dygtigere du er, desto flere udtryksmuligheder har du brug for, og jo dyrere et instrument har du behov for, for at udvikle dit spil.

Er det derimod vigtigt for dig at klaveret er nemt at flytte, at det stemmer altid trods gentagne flytninger, og spiller du ofte med elektronisk forstærkning, er digitalklaveret den rigtige løsning for dig.

Digitalklaveret giver dig desuden mulighed for brug af hovedtelefoner, hvilket gør det til et perfekt supplement, hvis du har behov for kunne spille uden at forstyrre omverdenen.

Der er stadig en stor udvikling på digitalpiano-området, og først de seneste år har budt på modeller som er acceptable for den seriøse pianist. Derfor er det en god idé at gå uden om brugtmarkedet, og istedet vælge en fabriksny model.

Digitalpianoet har sin klare berettigelse, men det er og bliver en efterligning af - ikke en erstatning for - et rigtigt akustisk klaver!

 

 
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Pianoteket | CVR: 32693202  | Tlf.: 66118222